Klitplantagen

noerre soe et

Blokhus klitplantage er 642 ha stor. Størstedelen er skovbevokset. Med sin beliggenhed i et udpræget udflugts- og turistområde er plantagen besøgt året rundt af landsdelens beboere og dens mange gæster.

Landskabet som isen efterlod sig ved slutningen af sidste istid for ca. 12.000 år siden har i det sydvestlige Vendsyssel et roligt præg med store fladkuplede bakker dannet af et fremadskridende isdække.
Under isens afsmeltning fra Nordjylland steg havoverfladen så meget, at størstedelen af Vendsyssel var dækket af et ishav (Yoldia-havet), hvori de højestliggende partier af det landskab, vi i dag kender (morænebakkerne), lå som øer. Blandt følgende perioder med vekslende landhævning og havstigning var en fastlandstid, hvor Jylland og øerne var landfast med Skåne.
l yngre stenalder steg havet atter og for ca. 6.500 år siden, hvor Nordjylland lå 5 -15 m lavere end i dag, blev store dele af Hanherred og Vendsyssel påny dækket af hav (kaldet Litorinahavet eller Stenalderhavet). l Litorinahavet udformedes stejle kystklinter, som i dag ligger lidt inde i landet og udgør storslåede landskabselementer. Den herefter fortsatte landhævning og havets virksomhed har formet det Nordjylland, som vi kender i dag.
Blokhus Klitplantage ligger på en moræneø, dvs. at landskabet er lavet af isen og at området har været en del af en ø såvel i lshavet som i Stenalderhavet. Morænelandets ler og bakkesand er senere blevet dækket af et lag flyvesand af varierende tykkelse.

Blokhus Klitplantage er for størstedelens vedkommende købt og tilplantet i årene fra 1895 - 1910. Af de oprindelige bjergfyrbevoksninger findes nu kun lidt tilbage i plantagens vestlige del. Plantagen varierer fra den kuperede Kirkesande til flade klitheder i plantagens sydlige dele, fra ganske frodige skovarealer i nord og øst til kun meterhøj bjergfyr længst mod vest. Da man anlagde plantagen, var Blokhus et beskedent fiskerleje. l dag, hvor Blokhus om sommeren er en myldrende turistby, tjener plantagen som et åndehul, hvor man kan opleve naturen og en smule ensomhed, akkompagneret af havets brusen og vindens susen i træerne.

Vandretur. De afmærkede vandreture udgår fra parkeringspladser langs Aalborgvej og for enden af Ribergårdsvej. Hertil kan man, foruden naturligvis i bil, komme med bus fra Aalborg, Hjørring eller Brønderslev, lige som den regionale cykelsti, Vestkyststien (se detailkortet) fører gennem plantagen og kan danne udgangspunkt for en vandretur. Turene er afmærket med farvede pile (metaltrekanter) på lave pæle. Naturligvis kan turene efter behag og vindretning også vandres imod pilens retning.

Kilde: Skov- & Naturstyrelsen

Annoncering på ferren.dk

Grundejerforeningen Ferren tilbyder hermed din virksomhed en unik mulighed for at annoncere på vores hjemmeside.
Klik HER for at læse mere om jeres muligheder.

Lokal nyheder